Propaganda og kampmetoder

Opfordrer Nordisk Styrke til passivitet? Haakon Forwald redegør i denne artikel for sit syn på propaganda og kampmetoder.

I og med lanceringen af organisationen Nordisk Styrke, vores internetsider og NS Radio har der flere steder floreret rygter, løgne og påstande om organisationen og vores tanker og planer omkring propaganda og kampmetoder. Jeg kommer i denne artikel til at redegøre for mit syn på dette.

PROPAGANDA

Ser man til Nordisk Styrkes virksomhed, så kan vi i stor grad dele propagandaen ind i to kategorier: ”påvirkningspropaganda” og ”rekrutteringspropaganda”.

Påvirkningspropaganda anvendes for at påvirke og styre masserne. Altså styre dem i en vis retning, gøre dem positive til visse sager, fjendtlige til andre osv. Her vil man nå en så stor del af befolkningen som muligt og folket som sådan kan deles op i mindre dele og delmål i en påvirkningskampagne. Propaganda og kampmetoder kan således variere, afhængigt af om man vil nå og påvirke forskellige dele af befolkningen eller hele folket.

Rekrutteringspropaganda har som mål at rekruttere mennesker til organisationen. Dette er en målrettet propaganda som henvender sig til personer, som har potentiale til at bidrage til Nordisk Styrke. Her taler vi om målbevidst propaganda og målbevidste kampmetoder, som tiltaler og tiltrækker til sig en vis type personer.

Ser man til den kommercielle verden, så kan man sammenligne dette med en butik. En slags reklame er til for at lokke kunder ind i butikken, gøre dem positive overfor produkterne, skabe et attraktivt image omkring butikken osv. Når det kommer til at rekruttere personer til selve firmaet, har man helt andre fremgangsmåder, kriterier og krav.

At de to propagandaformer kan overlappe hinanden og virke i symbiose, er en selvfølge. En vellykket kampagne for at give organisationen en bred, folkelig støtte kommer naturligvis også til at gøre den attraktiv for potentielle rekrutter. Alligevel er det vigtigt at påpege, at det er to separate former for propaganda, vi taler om og definitivt to forskellige målgrupper med helt forskellige kriterier og krav.

Baggrunden for at jeg indleder med at klargøre netop dette er for at rette op i en misforståelse, som cirkulerer derude. For når Nordisk Styrke taler om, at man ikke vil rekruttere masserne og har krav på hvilke vi rekrutterer, er det ligesom en virksomhed som siger at de ikke vil ”ansætte hvem som helst”.

Målestokken på en vellykket virksomhed er ikke nødvendigvis antallet af ansatte, men nærmere kvaliteten på de ansatte og resultatet man opnår. Med andre ord; noget som er helt naturligt i den virkelige verden, men noget som den nationale bevægelse, forhåbentlig på grund af manglende indsigt, ser som noget suspekt.

Men bare fordi vi ikke vil rekruttere masserne, så betyder det ikke, at vi ikke vil påvirke og styre masserne. Det ene udelukker naturligvis ikke det andet.

KAMPMETODER

Med begrebet kampmetoder så mener vi hvordan vi formidler budskabet til målgruppen og her findes der et hav af muligheder, selvom nationalist-miljøet har stirret sig blindt på et fåtal. Her gælder det dog at være pragmatisk, og se til hvilke metoder som er mest effektive og har størst effekt. Altså hvad er det som giver det bedste resultat og er mest omkostningseffektivt.

Når vi i Nordisk Styrke kritiserer det som mange opfatter som ”traditionelle” nationalistiske kampmetoder – som flyveblade, demonstrationer, torvemøder og lignende – så er det ikke fordi vi opfordrer til passivitet, men fordi vi stiller os tvivlsomme overfor, hvorvidt det er effektive kampmetoder på det nuværende tidspunkt.

For at illustrere dette kan vi jo tage klassiske demonstrationer som eksempel. Noget man definitivt bør spørge sig selv er, hvordan demonstrationer påvirker masserne og i hvilken retning? At almindelige mennesker er fysisk på plads og lader sig påvirke er i en stor grad en umulighed, da systemet isolerer demonstrationen gennem at slå en jernring rundt om arrangementet. Talen er desuden, i hvert fald traditionelt set, ofte ikke noget som appellerer til masserne, men nærmere de ”allerede frelste”.

Så hvordan påvirkes mennesker af en demonstration? Gennem egne medier, alternative medier og systemets medier. De fleste mennesker, den store masse, læser og ser billeder og film fra demonstrationen gennem systemets medier. Hvilket indtryk får de? Propaganda fra systemet, tumult med politiet, lavt deltagerantal, vrede moddemonstranter og gerne i kombination med nærbilleder af mindre billedskønne demonstrationsdeltagere og bannere med negativt ladede budskaber. Indtrykket de fleste folk sidder tilbage med er sjældent positivt og man udstråler og formidler bitterhed og svaghed, i stedet for styrke og håb.

Og hvilken effekt har demonstrationer på potentieller kvalitetsmennesker, som vi gerne vil rekruttere? Bliver de imponerede af dette? Synes de, at dette er en effektiv anvendelse af tid og ressourcer? Er dette noget, som de vil lægge sin tid og sine penge på? Eller har det nærmere en modsat effekt; at det skræmmer folk bort i stedet for at lokke dem til? Jeg tror på det sidstnævnte. Som situationen er i dag er det kontraproduktivt og ressourcekrævende og de som tiltales af sådan propaganda er ikke nødvendigvis mennesker, som man vil rekruttere.

Men med dette sagt, så vil jeg understrege at min kritik mod f.eks. demonstrationer ikke gælder alle demonstrationer i alle tider og i alle situationer. Det gælder specifikt vores situation, som den er nu.

NORDISK STYRKE

Når Nordisk Styrke skriver at vi kritisk kommer til at undersøge, analysere og omvurdere alle tidligere kampmetoder og udvikle nye så handler det primært om, at vi vil være effektive, smarte og resultatorienterede. Vi vil komme fra punkt A til punkt B på så kort tid som muligt. Det er også af hensyn til vores aktivister, frænder og sympatisører, at vi gør dette. Hvordan deres bidrag til kampen forvaltes, er vores ansvar og noget, som vi tager meget alvorligt. Derfor kommer også meget tid til at lægges på at analysere resultater af vores aktioner, kampagner og anden virksomhed.

Hvad gælder Nordisk Styrkes kampmetoder, så kommer rekrutteringspropagandaen at være så målrettet og effektiv som overhovedet muligt. Her taler vi om aktioner, aktiviteter og reklamemateriale, som formidler vores organisation og vores budskab bedst muligt. Vi taler om punktrekruttering, opsøgende virksomhed, spektakulære aktioner og målrettede påvirkningskampagner, såvel ”IRL” som på internettet. Vores hjemmesider, radio- og filmprojekt og andet lignende falder naturligvis ind i samme kategori, selv om dette er mindst lige så meget tiltænkt vores eksisterende medlemmer, som det er til for nye, potentielle rekrutter.

Når det kommer til propaganda og kampmetoder for at påvirke masserne, så er dette noget, som vi allerede arbejder med på flere fronter, men som pr. dags dato ikke ligger højst oppe på vores prioriteringsliste. Hovedfokus for Nordisk Styrke på nuværende tidspunkt i kampen er, som vi også konstaterede i vores første artikel: ”At skabe en ny generation af stærke og bevidste nordiske mennesker, samt vores ambition om at skabe en stærk og stridbar ideologi, kultur, fællesskab og organisation.” I arbejdet med dette indgår naturligvis en hel del internt arbejde og også meget tid og ressourcer kommer til at blive lagt i dette.